Det er kun syv uger siden, at Bruno Fernandes stod i Manchester Opera House og fortalte, hvor stolt han var over at blive kåret til PFA Player of the Year for 2025-26. Denne sæson ser hans tal langt svagere ud.
Kaptajnen i Manchester United havde allerede vundet Premier League-prisen og Football Writers’-prisen. Begge var anerkendelse af hans enorme bidrag til holdets uventede tredjeplads.
Fernandes scorede ni mål og noterede sig 21 assists i ligaen og slog dermed en Premier League-rekord, som Thierry Henry og Kevin De Bruyne tidligere havde delt.
I de sidste 11 kampe af sidste sæson stod Fernandes enten selv for målet eller for opspilningen til 12 af United’s 21 mål. I den syvkampsserie, der førte United tilbage til Europas største klubturnering efter to års fravær, var den 31-årige centrum i ni ud af holdets 12 scoringer.
Statistisk var det bemærkelsesværdigt og mindede om Eric Cantona i titelsæsonen 1995-96, hvor han scorede i seks kampe i træk, fem af dem i kampe, hvor United kun scorede én gang.
“Det var en speciel sæson for mig,” fortalte Fernandes et taknemmeligt publikum. “Jeg er meget stolt.
Men vi spiller ikke tennis. Vi spiller ikke kun for os selv. Vi spiller for holdet, for klubben, for fansene. Der er intet, der er mere specielt end det.”
Ordene har særlig gehør nu, for sammenlignet med de exceptionelle tal fra sidste sæson er der en række langt mindre imponerende tal i denne sæson.
Fernandes har spillet alle minutter i Uniteds seks Premier League-kampe. Han har tre mål og én assist, og de kom alle mod Ipswich i holdets anden kamp, som indtil videre er holdets eneste sejr.
Tallene er faktisk bedre end sidste sæson, hvor han scorede to gange i de første seks kampe og ikke skabte en eneste chance.
Til gengæld spillede Fernandes dengang i den dybere midtbanerolle, som Ruben Amorim foretrak.
Færre chancer og færre skud på mål
Denne sæson er Fernandes’ næsthøjeste for antal afslutninger med et gennemsnit på 3,3 pr. kamp. Hans bedste var 3,5 i 2020-21. Til gengæld er det hans næstlaveste for afslutninger på mål med et gennemsnit på 0,8. Hans chanceskabelse på 2,5 pr. kamp er også den næstlaveste i hans tid på Old Trafford og markant under de 4,0, han noterede sidste sæson.
Endnu mere slående er det, at han indtil videre kun har skabt én stor chance denne sæson. Det var den lobbede pasning, der sendte Bryan Mbeumo fri mod Ipswichs forsvar den 30. august. Fernandes’ gennemsnit sidste sæson var én stor chance pr. kamp.
Kombinationen af Fernandes’ tal og hans generelle involvering forklarer måske delvist, hvorfor United kun har samlet seks point i de første seks kampe. Det er holdets dårligste ligastart i 40 år, dengang Ron Atkinson til sidst blev fyret for at gøre plads til Sir Alex Ferguson.
Men er Fernandes en årsag til Uniteds problemer, eller er han et symptom på dem?
Usikkerhed om fitness
Der er usikkerhed om den portugisiske spilfører fitness. Fernandes misser sjældent en kamp, men han blev holdt ude af den seneste Nations League-kamp mod Norge. Landstræner Jorge Jesus sagde, at den tidligere Sporting-spiller “spillede med smerte”.
Fernandes var dog fit nok til at vende tilbage til de to sidste landskampe i pausen. Forinden havde han spillet hele 90 minutter i 4-0-sejren over Azerbajdsjans mestre Sabah FK i Champions League.
United-træner Michael Carrick ser ikke det som et problem, da han forbereder holdet til kampen mod Atlético Madrid på tirsdag.
“Han havde noget at kæmpe med, men det sker meget. Spillere spiller med problemer,” sagde Carrick. “Det er ikke ideelt, men det er til at håndtere. Bruno kan spille. Det er den forpligtelse, han har.
Han er stort set over det, var virkelig frisk på træningen i morges og ser frem til kampen.”
Savnet af Sesko og Casemiro
Mod slutningen af sidste sæson, hvor Fernandes’ bidrag var mest produktive, var Benjamin Šeško fast mand i nummer ni-rollen, mens veteranen Casemiro var ankeret på Uniteds midtbane.
Af Šeškos ni ligamål i 2026 har Fernandes skabt fire. Fernandes stod også bag opspilningen til fire af de sidste fem mål, Casemiro scorede for Manchester United fra 1. februar og frem.
Ud over målene er det tydeligt, at Šeško og Casemiro mangler.
Selv Casemiros største fans kan ikke hævde, at Uniteds nuværende lave løbestatistikker skyldes, at den 34-årige forlod klubben for Inter Miami i sommer. Hans placering og spilforståelse er dog stadig på et højt niveau. Fernandes kunne tage flere risici, fordi han vidste, at United ikke ville blive overrendt i omstillingen, hvis han mistede bolden.
Hvad Šeško angår, er hans nye skinneben-skade blot en forlængelse af en mangel på involvering, som mærkes tydeligt, og som der indtil videre ikke er nogen slutdato på.
Klubbens topfolk ignorerede et pres om at hente mere angrebsstøtte i sommer og forstærkede i stedet Carricks midtbane.
En plan om at dække slovenerens indledende fravær ved at bruge Mbeumo som nummer ni måtte dog opgives, da Amad Diallo pådrog sig en ankelskade lige før åbningskampen i Hull.
Matheus Cunha fik i stedet opgaven, men han trak gentagne gange dybt ned i det rum, Fernandes optog, og parret fandt aldrig rigtig en effektiv måde at håndtere det på.
For Fernandes føles det begrænsende. Han er ikke en spiller, der mangler selvtillid, men det ser ud til, at hans beslutningstagning bliver påvirket.
Mod Tottenham i weekenden brugte Fernandes utroligt nok 23 minutter bare på at fuldføre én aflevering.
Carrick sagde mandag, da han så frem til mødet med Atlético i Champions League, at ingen var “garanteret” en plads i holdet. Men han satte nok forbehold omkring udtalelsen til, at det ikke tyder på, at han overvejer at holde sin kaptajn ude.
Men United skal begynde at forbedre sig, og det betyder, at Fernandes også skal gøre det.
“Bruno er en topspiller,” sagde Carrick.
“Nogle gange går tingene ikke helt, som man vil. Nogle gange har man en periode med det.
Men han har gjort nogle utrolige ting for denne klub, og det vil han gøre igen i fremtiden. Der er ingen tvivl om det.”
About the Author
